Karens Jul

Analyse af Karens Jul

 

Titel: Karens Jul

Forfatter: Amlie Skarm

Genre: Novelle

Publiceret: Bladet Politikken

Skrevet: I 1885

 

Forfatter:

Det er Amalie Skarm der er forfatteren til Novellen, Karens Jul. Hun har bl.a. skrevet et større udvalg af selvbiografiske romaner. De hedder Constance Ring, Professor Hieronimus og På St. Jørgen. Hun var en kvinde der havde stor indflydelse på kvindernes ligestilling i ægteskabet og den seksuelle dobbletemorale.

Hun kommer fra Bergen og hun blev allerede gift som 18 åriget med en meget ældre mand. Efter 13 år i ægteskaber hvor hun havde været ulykkelig, søgte hun om skilsmisse. De nåede at få 2 børn. Så flyttede hun til Kristiania i Oslo. Novellen foregår også i Kristiania i Oslo. I Oslo begyndte hun at skrive . Og i 1884 flyttede hun til København og blev gift med København og blev gift med en dansk forfatter, Erik Skram. De fik et barn sammen. At både have en forfatter karriere og have et familieliv blev svært for Amalie Skarm. Hun lod sig selv blive indlagt på et sindsyghospital og i 1899 blev hun atter skilt. Hun døde i 1905

 

Tiltlen:

Er Karens Jul. Når man ser den tænker man på at det er en glad jul, man tænker at det er noget fra den tid vi er i nu. Man tænker det er hendes tid, der hvor hun erlykkelig, når det bliver jul. Men så finder man ud af at det er en trist historie. Det er jo ironi titlen. Det r jo ikke hendes jul, hun fik den jo ikke engang. Den jul hun ønskede var at hun skulle hjem til Madamen, men Madame nåede ikke at komme tilbage før hun døede.

 

Hvad er der sket:

Karen sidder inde i et træhus. En politibetjent opdager hende og hun fortæller ham om hvad der er sket:

Karen har arbejdet for en tjeneste dame, og da hun blev syg måtte hun klare sig selv, fordi at faren er død og stedmoren smed hende ud. Hun må vente til jul, før at Madamen er rask, og hun kan arbejde hos hende igen. Faren er der ikke meget far i.

 

Personkarakteriske af Karen:

Hun er tynd, med et smalt og blegt ansigt. Hun har et ar på kinden, og hun ligner ikke en helt voksen, trods hun har barn. Hun går i meget slidt tøj, så hun er jo meget fattig, og hun bruger det der er, altså soldatstøvler uden snørebånd.

Hun er spændt, naiv, åben og står fast i hendes meninger. Hun er håbefuld. Hun holder sig oppe og prøver på at være glad og hun er tilstede selvom hendes situation. Hun er godtroende. Hun prøver at klare sig. Jeg tror hun er kommet fra en kærlig familie, det lyder som om at faren rigtig har beskyttet hende. Og hun virker jo ikke trist, hun virker glad og ser livet fra den lyse side.

 

Politibetjenten:

Han har et godt hjerte trods den tid. Han ønsker at hjælpe hende. Han er nok også facineret og overrasket over at hun kan klare det.

Tilbuder hende at sørge for det med at faren skal betale for barnet. Men Karen kender ikke farens navn.

 

Barnet:

Da Politibetjente så barnet så fik han melidenhed med hende. Faren til barnet har bare forladt dem. Barnet har hun fået fordi hun er naiv og godtroende af at hun havde tiltro til faren, til barnet.

 Sproget:

Sproget er gammel Dansk i starten af Novellen, men når replikkerne kommer så skifter det til Norsk. Det foregår også i Norge, og er blevet skrevet af forfatteren som har boet i Norge. Det er meget forståeligt at den både er Norsk og Dansk, fordi at hun var gift med en dansker og var Norsker.

Det er en forståelig tekst. Men svært sprog fordi det er Norsk. Ellers er den lige til. Man forstår hvad hun vil prøve at sige, og det er rart at der er så mange replikker for det giver at man finder ud af hvem hun er, og hvem politibetjenten er. Så ved man det er præcis som replikker siger det er. Den er meget ironisk, og hende pigen ser måske ikke engang selv, hvor uretfærdigt det er for hende.

 

Symbol/mening:

Meningen i den her novelle har jo noget med kvinde ligestilling og noget med den seksuelle dobbeltmoral, fordi det var det hun kæmpede for. ” Du ved vel godt at faren kan blive dømt til at betale for barnet.” Jamen det kan godt være at man kan få faren dømt til at betale. Men hvor mange gør det? Hvor mange kan gøre det? Faren til barnet sagde ikke engang sit navn, og det gjorde han nok velvidende at det nok ikke var smart, for så kunne han blive dømt. Altså mændene kunne bare komme og føle sig lidt tvunget, måske af den her bevægelse af kvinde rettigheder skulle frem, men de gør jo bare alle tingene alligevel, bare de ikke bliver opdaget.

Det var måske ikke så meget den her morale med at hun var fattig men det at hun var kvinde og derfor havde det hårdt. Politibetjente var jo også lige på vej til at smide hende ud, det ville han måske ikke have gjort med en mand. I historien, ser politimanden tænkene fra en hel anden synsvinkel, som han aldrig vidste noget om før. Så alt det her der foregik i samfundet vidste myndighederne, politi osv. nok ikke så meget om.